Der findes efterhånden mere end tusind måder at besøge andre steder i verden på. Oftest bruger vi de samme rejsebureauer som vi altid har brugt, men der findes faktisk mindre som er rigtig gode og hvor servicen ofte er bedre. Derudover har de som regel noget ekstra at tilbyde. Her kan du læse om tre hjemmesider, som tilbyder forårsferie til spændende rejsemål og som alle tilbyder noget ekstra for den enkelte rejsende.
På www.rejseside.dk kan du finde alverdens former for ferier. De har alt lige fra storbyferie til den store naturoplevelse. På deres side kan du også finde rejsefortællinger. Der er et kort over samtlige undergrundsbaner i storbyer i hele verden. Der er faktisk yderligere en funktion på deres hjemmeside, som måske vil tiltale mange singler. Du har mulighed for at finde en rejsepartner eller en ferie hvor din hobby er i fokus, f.eks. vandretur, fisketur eller naturistrejser.
På www.rejsenu.dk har de også alt lige fra storbyferie til den store naturoplevelse. På deres side kan du finde en flybillet fra samtlige flyselskaber der findes. De har et punkt der hedder ”rejseapoteket” – Her kan du finde information om hvad du kan tage med hjemmefra og hvad du kan gøre for at undgå forskellige sygdomme, der kan opstå når du er på ferie. Yderligere har de en søgefunktion efter sommerhus i i 16 forskellige lande og de tilbyder singlerejser. Dette er en side, hvor du finder noget for enhver smag.
Den sidste hjemmeside som jeg vil fortælle om, synes jeg er genial. Den hedder www.servas.dk - Servas er en international forening, der bygger på 15.052 Servasværter i cirka 135 lande på seks kontinenter. Servas går i al sin enkelthed ud på, at værterne byder rejsende indenfor i deres hjem mod at indgå i en dialog som øger kendskabet til det pågældende lands kulturarv og menneskerne, der bor i landet. Servas er uafhængig af økonomiske, religiøse eller politiske interesser, og er baseret på frivilligt ulønnet arbejde.
Så hvis du har lyst til at møde de lokale på din næste rejse, kan du tilmelde dig servas. De sender så en liste med navne og adresse på de værter, som tager imod rejsende. Værterne tager jo ingen penge for at have dig boende. Derfor er det en meget god ide, at have en lille gave med som siger lidt om Danmark og dig selv. Også er det ellers bare at huske dine gode manerer, som vi alle har lært.
Dette var lidt om tre hjemmesider, som jeg finder ganske gode og informative. Jeg håber du kan finde lige netop den ferie, du drømmer om.
|
|