- FPN Nr 3, 2009


|  Annoncér  |  Arkiv   |   Om nyhedsbrevet   |   Tilmeld   |   Afmeld  |

Nye projekter


Efteråret er ovre os og nye projekter er skudt igang. Dette vil derfor være det sidste nyhedsbrev fra forbrugerportalen.dk. Jeg skal til at arbejde som freelance karrierecoach og forbrugerportalen.dk har fået mange nye og spændende arbejdsopgaver at arbejde videre med, så tusind tak for denne gang.

God læselyst!

Med venlig hilsen
Annette Valentine, chefredaktør
forbrugerenpaanettet@forbrugerport.dk


Tema:  
Tema:

Coaching/mentor


Af Annette Valentine, forbrugerportalen.dk
Som nævnt i starten af dette nyhedsbrev er jeg begyndt at arbejde som freelance karriere coach samtidig med mit arbejde som uddannelsesvejleder for unge mennesker i kommunen. Jeg er tilknyttet et kontorfællesskab i Valby, kort gåtur fra Valby station, hvor jeg har coaching samtaler. Derudover holder jeg gerne foredrag om karriere coaching og mønsterbrydere. Denner artikel har jeg skrevet for at give en enkel forklaring på coaching og mentorforløb.

Vi lever i en tid, hvor de fleste af os, finder vores identitet i vores arbejde. Når vi møder nye mennesker, er et af de første spørgsmål, ”hvad laver du?”, ikke ”hvem er du?” Hvad gør man så, hvis man kommer i tvivl eller føler sig låst fast i samme stilling. I dag opsøger man en coach og søger gerne en hurtig løsning.
Derudover er flere og flere firmaer begyndt at tilbyde en mentorordning eller coaching, specielt til nyuddannet. Specielt som nyuddannet kan en mentor være med til at hjælpe en mentee videre i sit karriereforløb og være med til at holde fokus. Men hvad er en mentor og en mentee? Hvordan foregår et forløb med en mentor?.
Mentor
Selve ordet "mentor" stammer fra den græske mytologi, fra fortællingen om Odysseus. Mentor var Odysseus ungdomsven, der tog sig af kone og barn, mens Odysseus selv var væk.

Helt konkret betyder mentor en rådgiver eller coach. Det er en person, som har opnået en solid erfaring i erhvervslivet. En person som gerne vil viderebringe sin viden og tanker til en mentee. Derigennem vil en mentor være en inspirationskilde til faglig og personlig vækst.

En mentor er ikke en person som skal finde arbejde til dig, men derimod en person som du kan sparre med, få vejledning og gode råd af. Det er en som kan være med til, at du kan se dit fulde potentiale gennem modspil og medspil. En mentor kan hjælpe dig med at glemme Janteloven og går efter dit drømmejob og få det!

En mentor fortæller dig ikke hvad du skal eller bør gøre. Hun/han stiller dig nogle spørgsmål, som du selv skal arbejde videre med. Og som vil bringe dig tættere på dine milepæle eller mål.

Mentee
En mentee er en person, som modtager råd og vejledning af en mere erfaren person. Det kræver en meget aktiv rolle fra din side af som mentee. Du skal være klar over, hvad du gerne vil have ud af forløbet. Derudover skal du vide, hvilke emner du gerne vil have diskuteret. Det er altid godt, at have nogle retningslinier for tidsforløbet og få klarlagt begge jeres forventninger til forløbet.
Du kan ikke forvente at få at vide hvad du helt konkret skal gøre, men derimod få gode ideer og inspiration til din karriere.
Som mentee er det altid en god ide, at udarbejde en tjekliste eller en dagsorden før jeres møde. Den kan du maile til din mentor, så hun/han er klar over hvad du ønsker at tale om.

Hvis dit firma ikke tilbyder en mentorordning eller du er arbejdsløs, har du altid muligheden for at opsøge en coach som kan tilbyde det samme som en mentor. Derudover kan en coach hjælpe dig med fokusere på dine positive egenskaber og hjælpe dig videre hvis du føler dig låst fast i en situation som du gerne vil ud af.

Jeg kan træffes på av@annettevalentine.dk eller tlf. 28 57 62 84 – hjemmesiden er stadig under udarbejdelse.


En god vandretur
Af Annette Valentine, forbrugerportalen.dk

Flere og flere tager på aktiv ferie, hvor de kan udfordre dem selv både fysisk og psykisk. Vandreture er efterhånden blevet et stort hit, da der findes vandreture alt efter ens humør og fysiske form. I denne artikel kan du læse om vandreture i Spanien og England.

Læs hele artiklen - klik her...

Nyt på nettet  

psykologibasen.dk

 

På psykologibasen.dk kan du læse om nogle af psykologiens almindeligste begreber, problemer,
teorier og metoder.

Besøg sitet på: www.psykologibasen.dk

 

psykologibasen.dk

boligønsker.dk

 

Boligønsker.dk er en ny hjemmeside som gerne vil optimere dine muligheder på boligmarkedet. Følg med på facebook, http://www.facebook.com/profile.php?id=1537930982&v=info&ref=profile#/group.php?gid=137543715739

Besøg sitet på: www.boligønsker.dk

 

boligønsker.dk

 

Se de 10 nyeste links på Forbrugerportalen...

 

 


|  Annoncér  |  Arkiv   |   Om nyhedsbrevet   |   Tilmeld   |   Afmeld  |

Forbrugeren på nettet udsendes af Forbrugerportalen.

Ansvarshavende redaktør: Annette Valentine.

Artikler kan frit gengives med kildeangivelse og link til www.forbrugerport.dk .